iPhone – Hvorfor Jailbreake sin iPhone?

Da iPhonen først kom på markedet i 2007 (i USA), var funktionaliteten noget skrabet. Der var ingen copy/paste, MMS, Dansk tastatur, App Store og selv SMS funktionerne var begrænsede (ingen videresend eller mulighed for at slette enkelte beskeder).
At disse funktioner ikke var inkluderet ved iPhonens lancering, gjorde at der voksede et community frem der gerne ville forbedre iPhonens funktioner.
Det startede allerede med et tidligt Jailbreak d.10 july 2007, under en måned efter lanceringen, der gjorde det muligt overføre sine egne ringetoner til iPhonen.
Selv om Apple er kommet godt efter det, mht funktioner, så lever Jailbreak communitiet videre i bedste velgående. Dette kan skyldes at Appels iPhone er en lukket platform, og man derfor som bruger ikke har mulighed for at ændre/modde, på andet end det Apple giver lov til. Denne form for kontrol resulterer næsten altid i at nogle ikke vil finde sig i det, da det jo er et produkt de selv har købt og betalt for, og folk vil derfor selv vil bestemme over det. Dette er også sket med f.eks. Apple TV, Xbox og OS X (Hackintosh).
Men hvad giver det at Jailbreake så iPhonen af ekstra features?
Her kommer nogle eksempler på programmer man kan hente når man har en Jailbroken iPhone og har installeret Cydia:
Denne funktion er ikke en normal App med et ikon der skal aktiveres. Når SBSettings er installeret skal man bare “swipe” sin finger over toppen af sin skærm og wupti, så kommer der en dropdown menu frem hvor man hurtigt kan slå Wifi, Bluetooth osv. til og fra. Dette er utroligt brugervenligt og praktisk i stedet for at skulle ind og rode i indstillingerne hver gang man skal slå WIfi fra.
Winterboard er efter min opfattelse den største grund til at folk Jailbreaker deres iPhone. Med Winterboard kan man nemlig modde den måde iPhonen ser ud på. Du kan vælge en anden baggrund til bag ved ikonerne, ændre ikon logoerne i temaer, ændre farverne i menuerne osv. Et uundværligt program efter min mening.
Med Backgrounder kan du kører Apps i baggrunden. Dette gør iPhonen allerede i forvejen med Mail og iPod, men 3parts Apps kan ikke bruge denne funktion. Med Backgrounder kan du derved bruge en 3parts App som f.eks. Moodagent til at spille din musik, også selv om du skriver en SMS og tjekker Mail.
Denne funktion gør at du kan komme ind og rode med filerne på din iPhone og ændre dem efter behag. Funktionen kan være meget nyttig til at overføre filer til og fra din iPhone og gør Apples iPhone mere åben, da man få tilgang til systemfilerne.
Kan det så virkeligt betale sig at Jailbreake sin iPhone?
For nogen – Ja, men det er ikke for alle. Savner du ingen af disse funktioner, så er det at Jailbreake nok ikke noget for dig. Ulæmpen ved at Jailbreake er at du ikke kan opdatere hver gang Apple kommer med nye opdateringen, i så fald mister du dine Jailbreak Apps og funktioner.
Er du blevet varm på at få Jailbreaket din iPhone/iPod Touch så kan du få en guide til det her.




about 6 months ago
Hvis man er så pervers at have en iPhone, er det da et must at jailbreake den!
about 6 months ago
Jeg synes jailbreak er en god ting. Det giver tusindvis af muligheder.
Jeg bruger meget en betalt app fra Cydia, som hedder Multifl0w. Med den kan jeg multitaske og skifte programmer “on-the-go”.
Det er heldigvis også blevet meget meget nemmere at jailbreake sin iPhone. Da jeg i tidernes morgen ville jailbreake min iPhone, var det en del mere kompliceret, end i dag, hvor man bare kan klikke en knap.
about 6 months ago
@Morten
Ja det er godt nok blevet noget lettere at jailbreake sin iPhone og mulighederne man få derved er skam også blevet flere.
Hvordan er Multifl0w bedre end Backgrounder? Mere brugervenligt eller hvad gør forskellen?
about 3 months ago
Backgrounder er teknologien, som gør at man kan køre apps i baggrunden. Multifl0w er et GUI til backgrounder, så du ved at dobbeltklikke på hjem-knappen, hurtigt kan skifte til andre apps